Nye udfordringer for mor

Nu gik det lige så godt!

Alfred rundede 4 måneder, og alt gik godt. Han kunne ikke rulle, så han blev dér, hvor jeg lagde ham, og han fik stadig kun bryst, så han var virkelig nem at have med i byen. Jeg kunne være nede i byen en hel dag, være til babygymnastik, spise frokost, drikke caffe latte og så lige tage et smut i Salling og amme. #Nemt! Jeg synes faktisk, jeg var ved at have fod på det der med at være mor til Alfred. Han er virkelig nem, han skriger meget sjældent og aldrig uden en grund, der hurtigt er opdaget. Han er glad og smiler og griner rigtig meget og han vokser hurtigere end den der magiske bønnestage.BVi havde fuldstændig styr på putning, samme tid hver aften og han faldt i søvn af sig selv.

Men så kom der nye udfordringer: GRØD og MOS.

Nu har jeg så et barn, der spiser kartoffel, gulerød, æble osv  – i mast udgave selvfølgelig. Det er sgu ret vildt, at det lille væsen, som indtil nu har levet af mælk, spiser de samme fødevarer som mig.

img_0538-1img_0543-1
Der stoppede de spontane udflugter så. Jeg skal være struktureret, tænke fremad så der er mad til ham og måske prøve nogenlunde at ramme de samme tidspunkter for mad hver dag.

Og uha hvor det sviner. Jeg vil gerne se den hagesmæk, der forhindrer tøjet i at blive beskidt efter sådan en omgang. Er det en form for heldragt med høj hals og hætte?

Jeg fandt mos bag øret igår. Og nu gylper han gulerodsfarvet. For ikke at snakke om afføringen. Den har vi været spændte på. “Send lige et billede” sagde K, inden han cyklede i skole. Jeg havde desværre ikke fået min telefon med til puslebordet, så intet lortefoto i denne omgang. Det er også en meget større oplevelse live. (bemærk ironien)

Og hvordan giver man mad, når man ikke er hjemme????

Det føles fuldstændig ligesom da jeg skulle lære det der amning. Først skulle jeg lære, hvordan man dækkede sig til, så man ikke sad med hele babsen fremme, hver gang der var besøg (hvilket jeg mere eller mindre gjorde). Så skulle jeg lære at amme uden at være pakket op med ammepude, hans dyne og den der helt bestemte pude, så han lå helt perfekt hver gang (hvilket dog  gjorde at jeg kunne strikke imens). Jeg så kvinder, der bare sad med deres barn i armen og ammede. Det så for vildt ud!!! Det var dog ikke så svært, som det så ud, og det blev også nemmere efterhånden, som han blev mere spændstig og mindre karklud.

Og nu starter vi så forfra. Mon ikke jeg lærer det, ligesom jeg lærte alt det andet? Det giver bare lige et øjebliks forvirring og usikkerhed igen. Det er som om, at det på en måde bliver nemmere og nemmere at være mor men alligevel sværere og sværere :-/

Reklamer

Lidt om søvn – ikke mere vugge

Alfred er nu 2,5 måned gammel. Han er en glad dreng. Han vågner hver morgen med et stort smil. Det kunne jeg godt lære lidt af. Jeg har altid været den morgenmugne type. Det er i hvert fald megadejligt at vågne op til sådan et smil.

Med sådan en lille én dukker der hele tiden nye temaer op. Arp, bh’er, noget med c, d-dråber, efterfødselsgymnastik, feber osv.

Vi er nu nået til S: søvn. Pt bliver han vugget i søvn hver gang. Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over, at man kunne gøre det på en anden måde. Det her virker jo.

Men så fortalte min barselsfælle, kollega og erfaren mor til tre, at hun har startet kampen: At lægge ham i liften og IKKE vugge. Det skulle gerne ende ud i, at man er typen, der bare kan lægge sit barn, og så falder han i søvn af sig selv. Den type gad jeg da egentlig godt være.

Det svære er timingen. At fange ham på det helt rigtige tidspunkt, inden han bliver sur og pylret.

Normalt benytter jeg mig af mange forskellige muligheder, når han begynder at gabe:

  • Op i bæreselen og gå rundt og ordne ting i 20 minutter før han sover, og jeg kan sætte mig ned
  • Trille en tur i barnevognen
  • Lægge ham i liften og sætte den på bolden og på den måde imitere en tur i barnevognen
  • Pakke ham ind i dynen og sætte mig på bolden med ham
  • Amme ham liggende (et hit om aftenen især)

Jeg måtte jo prøve det af. Jeg puttede ham ind i dynen, gav ham en sut og lagde ham ned i liften. Lagde en hånd på hans mave og talte lidt til ham. Det var faktisk tæt på, at han faldt i søvn. Jeg synger sgu lige en godnatsang…- det vågnede han så lidt af. De store blå øjne kiggede opmærksomt op på mig. Jeg må være en meget levende fortæller, når jeg synger.

Nå – jeg lod min ene hånd ligge på hans mave og gik på Instagram med den anden…..Så sov han! Det virkede! Jeg løftede meget langsomt min hånd af hans mave og listede mig væk. YES! Bare det går så nemt næste gang også. Det skal i hvert fald prøves igen.

   

Tak for tippet Marie 😉

Dagbog med en nyfødt – uge 2

Så blev det tid til anden del af min dagbog med en nyfødt. Det er sjovt at læse igen, nu hvor jeg er kommet lidt på afstand. Nu er alle de store ting allerede blevet små. Tænk at bleskift krævede, at vi var to mennesker ved puslebordet. Vi har dælme lært meget på kort tid.

I får den næsten helt uredigeret. Den er jo skrevet på min telefon midt i alle ammestunderne og oftest om natten, så den skifter lidt i sproget undervejs. Håber det giver mening alligevel.

Dag 8: Første uge klaret

Så gik der lige en uge. Med hvad?

Amning, kærlighed, bleskift, mere kærlighed, stolthed og så en hel masse ny viden og erfaring. Et skridt ind i en helt ny verden. En helt ny dagsorden for verden.

Hvad skal vi så lave næste uge? 😉

Denne nat tilbragte du i din egen seng for første gang. Du var noget urolig, og igen er forældrene rådvilde. Det viste sig på ét tidspunkt at være en bøvs, så en prut og så noget gylp og så en prut igen. Vi opper os til næste nat. Det lover vi. Heldigvis græder du ikke men er bare rastløs i sengen. Tidlig stress???? 😟 Ej det håber jeg sandelig ikke. Jeg kender bare godt det med at være lidt urolig og rastløs, når jeg skal sove. Det skyldes bare sjældent gylp eller prut.

Dag 9: Hushjælpen fra Fyn

Vær vedholdende og tålmodig. Kun otte dage inde i forældreskabet, og vi har allerede erfaret de vigtigste dyder, når man har børn. Så klog man bliver af det her.

I dag fór jeg vild i en ammetrøje. De er ikke nemme at finde rundt i. Og jeg har i forvejen en dårlig stedsans.

Og så kom farmor og farfar på besøg. Det betød gaver, mad, rengøring og sågar fodmassage til den trætte far. Hold da op en luksus. Jeg sad bare i mit ammehjørne hele dagen. Fik endda også lige en lur. Farmor og farfar kunne godt lide dit navn. Vi har i dag givet håndslag på, at det bliver dit navn.

Dag 10: Hårtørrertricket

Du forkælede os ved at give os 5,5 timers søvn, så vi gav igen med en masse hud mod hud.

Dog er venstre bryst ikke helt oppe at køre, så din mor panikkede med et forsøg på udmalkning med hånden, der ikke var den store succes. Heldigvis har vi nu fået gode ammeråd af vores veninde Stine som er sundhedsplejerske. Imorgen må vi købe en brystpumpe.

Mormor er på besøg og medbragte et virkelig godt tip hørt i mormorbanden: Er der uro ved puslebordet, så tænd en hårtørrer. Lyden er ligesom at ligge inde i maven. Og det virker sgu.

IMG_0233

Dag 11: Hattrick i bleen

En lang nat hvor du spiste, sked, tissede igennem bleen, spiste, gylpede, spiste og endelig sov. Tre timer var der to voksne vågne for at tage sig af lille dig. Jojo.

Her til morgen brød far ud af barselsboblen for første gang! Han tog i skole. Og mig og mormor har dig alene. Jeg var ret glad for at reserverne var kaldt ind i dag, for du startede med at lave hattrick. Tre lortebleer i træk.

Dagens optur: Jeg kan sidde på en stol

Dagens erkendelse: Min ryg er blevet så slap, at jeg falder sammen på stolen. Need more muscles.

Dag 12: Barnets tegn

“Nu skal I jo til at lære hinanden at kende” siger alle de kloge damer, man møder på sin nybagte vej.

“Ja det skal vi” siger jeg og smiler nervøst uden helt at vide hvad de mener.

Det skulle jeg dog hurtigt finde ud af. Altså at jeg ikke kender min søn endnu. Hans tegn, behov, temperament. Virkelig frustrerende. Man kan jo ikke ligge og kigge på sin søn hele natten af frygt for at overse hans tegn og dermed sulte ham…..eller jo det kan man. Altså kigge på ham hele natten. I hvert fald hvert kvarter. Vi skal jo også lige være sikre på, at han trækker vejret.

Her på dag 12 mærker jeg langsomt, at det er ved at ændre sig:

  • “Jeg skal bøvse” er en kort stønnende gryntelyd.
  • “Jeg har det rigtig godt” er afslappede arme og ben.
  • “Jeg brygger lige på en remoprut” er en moslen og dertilhørende møffelyde.
  • “Far! Jeg vil ammes” er at kravle ned i vandret position eller hakke som en spætte på hans hals.
  • “Tag mig op. Jeg er sulten.” er at vende og søge med hovedet med åben mund.
  • “Jeg er megasulten. Hvorfor kommer mælken ikke ud NU?” er at fægte voldsomt med arne og ben og være lettere hysterisk.

Så er der boblerne. Dem er jeg ikke helt sikre på endnu:

  • “Nu tisser jeg” er en trutmund.

Dag 13: Jeg kan gå!!!!

Ja det lyder banalt, men i dag tog jeg den længste gåtur, jeg har taget i længere tid. Den sidste del af min graviditet hindrede mig i de længere ture (læs: over 500 meter ad gangen), så det var VIRKELIG dejligt at gå igen. Jo jo 1,5 km er ikke just en lang tur, men det var en sejr, og det var fedt.

Jeg fik rettet ryggen ud og indsnuset noget frisk luft. Mums.

Dag 14: Netshoppingen tager overhånd

Første dag alene med Alfred. So far går det faktisk meget godt.  Alfred viste sig fra sin flinkeste side ved at tage regelmæssige 3-timers lure, så det var nemt for mor-Maj at klare sig selv.

I går øvede vi at at få ham op i bæreselen. I dag lykkedes det, så han tilmed faldt i søvn, mens han sad i den. Det tog ca. 7 minutter, så var han lullet i søvn. Ja vi kan sagtens klare os uden ham far, ja vi kan.

Disse dage går udover baby på netshopping….sikkert en helt almindelig barselsaktivitet. Men til mit forsvar er det kun babyrelaterede ting. Altså kedelige ting som sterilisator, amme bh og suttebrikker.

Dag 15: Spænd bækkenbunden

Du bød os en hård nat. En masse sjatspiseri og jeg faldt ligesom dig i søvn midt i amningerne. Det betød dårlig søvn for os begge. Det laver vi lige om på næste nat.

Kl 11 var vi på Skejby (so far det eneste sted vi tager på udflugt til). Jeg skulle lære lidt om genoptræning efter fødslen: spænd i bækkenbunden. Ja okay så. For hulan der er langt til et splitspring lige nu.

De to andre nybagte tilstede havde to ugers mere mor-erfaring end mig. Og jeg var helt klart bedst i klassen😃💪🏻 ……hvorfor er det at jeg bliver så fandens motiveret af at sammenligne mig med andre? (Djævelen på min ene skulder siger: “Fordi alt er en konkurrence”….det bliver en udfordring at komme i mødregruppe)

Du viste store fremskridt på maven i dag. Dine nakkemuskler er blevet stærkere, og du bliver bedre og bedre til at løfte hovedet. I går formåede du endda at trille om på ryggen. Jeg tror nu, det var et uheld.

Dag 16: Jeg scorede et 12-tal!

Besøg af vores upædagogiske sundhedsplejerske (og en ikke-varslet studerende).

“Har I lært ham at række tunge?” Øh nej, skal man det?

“Tror du, at du har en fødselsdepression?” Det ved jeg ikke, men jeg har tænkt på at jeg måske har en fødselsreaktion!

Spørgeskema udfyldes.

“Du scorer 12!!!!!” (Bekymret mine) Nå!!!! Hvad betyder det????? (Det plejer jo at være godt)

“En anden SP ringer i næste uge og snakker med dig.” Ok. Lang pause.

Mange lange pauser.

Dag 17: Avsen i mavsen

Godtog sutten.

Det var dejligt at have den at trøste med. Vi er inde i en periode, hvor Alfred har ondt i maven formentlig pga. D-dråberne.

Dag 18: Tøjforvirring

Sov sin første lur udenfor. I liften på altanen.

Lidt snottet efterfølgende. Måske vi skal give ham mere tøj på?? (ups)

IMG_0186 (1)

 

#babyspam

Jeg har selv prøvet at “unfollowe” nogen, fordi de fik børn. Deres instagram gik helt amok med babybilleder. Baby i bad, babys pusleplads, ture med barnevognen, baby på legetæppet, endnu en tur med barnevognen. Heldigvis er Instagram et sådan medie, hvor man bare kan unfollowe, uden at det komplicerer et venskab. No harm done.

En blog er endnu mere frivillig læsning. Hvis du er interesseret, kan du læse med. Hvis ikke – så lad være. Så jeg giver hermed mig selv lov at spamme alt det baby, jeg lyster. Det her er MIN blog 🙂

Og her er han så: Verdens sødeste og smukkeste baby 😉 Han har indtil nu ikke været verdensmester i at ligge på maven. Han blev hurtigt sur og kunne ikke løfte hovedet særligt meget. Efter et par behandlinger ved en kiropraktor går det lige pludselig ret godt. Derfor dette lækre billede af en lækker dreng med løftet hoved og skævt smil.

Alfred på legetæppet 2016-03-23

En lille opdagelse om det at være i øjenhøjde 

“At være i øjenhøjde”. Den frase har jeg hørt rigtig mange gange og jeg forstår også umiddelbart betydningen. I hvert fald rent sprogligt.

Men har I nogensinde mærket øjenhøjden i jeres krop og ikke bare i hjernen? Mærket at I gik i øjenhøjde med jeres barn, så I følte jer fuldstændigt ligeværdige? At ingen var den store eller den lille eller moderen eller barnet? At I bare var to fuldstændigt ligeværdige personer? Nej vel?

Tidligt i morges skulle jeg have Alfred til at falde i søvn. Jeg lagde ham ved siden af mig, så vi begge lå på siden og kiggede hinanden i øjnene. Vores næser og øjne var ud for hinanden og vi lå med en afstand så vi kunne kigge hinanden i øjnene uden at blive skeløjede.

Vi har helt lige.

Længden og forskellen på vores kroppe ville hurtigt afsløre vores ulighed, men det kunne ingen af os se. Vi kunne bare se hinanden i øjnene. Jeg følte lige pludselig, at jeg kunne forstå hans tanker og følelser. Jeg kunne MÆRKE, hvad det vil sige at være i øjenhøjde. Han er jo et menneske ligesom mig.
Det kan lyde banalt, når jeg skriver det her, men når man i den grad er i et ulige forhold, hvor han er fuldstændig afhængig af mig, kan man godt glemme at se på ham på den måde. Som et ligeværdigt menneske.

Øjenhøjde-2

Dagbog med en nyfødt – uge 1

Alfred fylder snart to måneder og jeg er så småt på vej op mod overfladen. De sidste par måneder har jeg svømmet rundt på det dybe vand og prøvet at finde ud af, hvad der er op og ned.

Det er en stor ting at få et barn. Der er mange forskellige følelser, forvirring, frustration og forelskelse, usikkerhed og frem for alt : sårbarhed.

Forvirring når alt vendes på hovedet og alle mine elskede rutiner rives væk. ALT et nyt! Og jeg skal bare lære at leve med det!

Frustration når min krop gør ondt, og jeg hverken kan sidde eller gå.

Forelskelse i barn og far. Nye store følelser.

Usikkerhed når sundhedsplejesken ved første besøg efter fem dage siger: “Nååå. Er I begyndt at træne med ham?” Og jeg panikslagen udbryder: “Nej? Hvad? Hvordan? Hvaffornoget? Hvor står det?”

Sårbarhed når bare tanken om at Kristoffer skal ud af døren, får mig til at tude i vildskab. Hvordan skal jeg nogensinde klare at være alene hjemme med ham her?

De første fjorten dage skrev jeg lidt dagbog på min telefon, når jeg lå og ammede om natten. Den beskriver meget godt min spjætten rundt i vandet. Det føles allerede, som om det er meget længe siden. Det er utroligt hvad det er sket med både ham og os på så kort tid.

 2016-01-22_00.46 

Dag 1: Øøhh hvad gør man?

Man skal åbenbart bare amme hele tiden. Det havde jeg ikke forstået…Han har sværtved at sutte. Træt dreng. Sover hele tiden.

Besøg af jordemoder Elsebeth som giver os suttebrikker, så vi kan få gang i amningen. Omsider. Vanskelig start.

Dag 2: Sut sut sut…

Og hud mod hud hele dagen. Zombiedag og hule i soveværelset. Kan knap nok komme på toilettet. Kristoffer må made mig. Min appetit er vanvittig. Jeg føler mig helt umættelig.

Besøg af jordemoder Elsebeth igen. Jeg bliver tryg, når hun kommer. Så kan hun lige sørge for at vi ikke er helt på vildspor i det her.

Forfærdelig lang aften og nat. Mælken er endnu ikke løbet til, så han bliver ikke mæt. Kun sut og søvn på mor dur. Men mor er træt. Og far kan ikke hjælpe.

IMG_0058

Dag 3: Så kom mælken

At skulle være et sted kl 10 lykkedes. Det troede jeg ikke kunne lade sig gøre. Efterfødselsklinik. Elsebeth lærte os siddende aming. Havde indtil da ligget ned pga. syningerne.

Og så kom mælken!  Havde troet det betød ømme spændte bryster, men det er jeg sluppet for.

Hørescreeningen viste, at drengen kan høre. Det vidste vi godt. Han spjætter når far tager en stor bid gulerod.

Tudedag over hvor meget jeg elsker Kristoffer og Elsebeth.

Mormor, morfar, onkel Mark og Selma kom på besøg. Passede ham, så vi kunne sove lidt.

IMG_0062

Dag 4: Rutiner?

Prøver at blive klog på hvornår man skifter ble ift. amningen og bøvser?? Han vil helst bare sove efter hver tår mælk.

Det lykkedes mig at få en lur mens K passede.

Var på Skejby og få tjekket syningerne som gør ondt. Need more drugs.

Jeg skiftede ham for første gang. Indtil nu har faren stået for den del, men det var vist på tide, at jeg kastede mig ud i det projekt.

I dag gennemgik vi vores navneliste og faldt begge over navnet Alfred. Er han en lille Alfred? Der er så mange søde kælenavne: freddie, frede, frodo, alfredo

Første dag uden jordemoder Elsebeth. Tænk at det kunne lade sig gøre.

Dag 5: Når lortefest får en helt ny betydning

Endnu en hård nat hvor der først kom ro på kl 4.

Om dagen var han vågen i længere tid og far hev guitaren frem. Han har øvet siden jul.

Drengen syntes det var vældig hyggeligt.

Lidt uro og trøsten førte til nogle kæmpeprutter som tydeligvis havde noget med sig. Vi havde ventet længe på den lorteble, så remoladens ankomst blev fejret med grineflip og jubel.

Og så kom der endda to i træk. På puslebordet fik vi også set tisseren i aktion med et flot springvand.

Dagens ligning: Barselsbesøg + slap bækkenbund = pinlig mor

Dag 6: Første tur på tre hjul

“Jeg er verdens lykkeligste mand lige nu” sagde faren, da drengen vækkede ham halv syv. Kun én natteamning havde baby bedt om og ellers bare sovet. Hurraaa!

Vi fik testet drengens første køretøj. Det blev godkendt. Dog mangler chaufførerne båden viden og erfaring ift. bl.a. køretøjets afdækning, lastens beklædning, køretøjets parkeringsmuligheder. Desuden måtte den kvindelige chauffør have en advarsel for for lav hastighed, da hun blev overhalet af en kat.

Den manglende erfaring og viden medførte et styks svedbaby hvilket fik de let-forskrækkede forældre til at kaste sig over internetshopping af uldtøj. Uldtøj slår sig jo op på at være “temperaturregulerende”!! Det er jo som at ansætte en person til at tjekke babyens temperatur, hvilket er noget vi pt. gør jævnt tit. Lige en finger i nakken for at tjekke om der er fugt, varme eller kulde. Hvis ulden lever op til sit gode rygte og regulerer babys temperatur er det vel egentlig en rimelig pris, Joha og alle de andre uldpushere tager. Altså uldtøjets pris er vel billigere end at ansætte en temperaturtjekningshjælper.

IMG_0082

Dag 7: Lad bleen bestemme

Vi har været i tvivl om hvilket navn vi skal gå med. Vores ven Kristoffer mente, at Theo var en belæst type og Alfred mere end ballademager-type.

I dag fik bleens indhold lov at bestemme drengens navn.

Afføring -> Alfred

Tis -> Theo

…….drum roll please……..

REMOLADE! Det blev en Alfred.

Så kører vi med det.

Det virker rigtigt. Selvom der jo netop ikke er noget rigtigt og forkert her. Jeg er bare glad for alle de kælenavnsmuligheder det giver.

Dagens store oplevelse var en tur i Tousvejens spa aka badekar på spisebordet. Igen lettere anspændte forældre. Klar med polaroidkameraet + to Iphones. Et øjeblik der skal foreviges.

Da vi legede med at lægge agurkeskiver på hans øjne fik vi dog hurtigt kolde fødder og sparede ham for dén ydmygelse på de sociale medier.

Dagens ligning: Sovende baby + løs ble = gennemblødt baby

Nattens ligning: Urolig baby + x = rolig baby

HVAD ER X????