Nye udfordringer for mor

Nu gik det lige så godt!

Alfred rundede 4 måneder, og alt gik godt. Han kunne ikke rulle, så han blev dér, hvor jeg lagde ham, og han fik stadig kun bryst, så han var virkelig nem at have med i byen. Jeg kunne være nede i byen en hel dag, være til babygymnastik, spise frokost, drikke caffe latte og så lige tage et smut i Salling og amme. #Nemt! Jeg synes faktisk, jeg var ved at have fod på det der med at være mor til Alfred. Han er virkelig nem, han skriger meget sjældent og aldrig uden en grund, der hurtigt er opdaget. Han er glad og smiler og griner rigtig meget og han vokser hurtigere end den der magiske bønnestage.BVi havde fuldstændig styr på putning, samme tid hver aften og han faldt i søvn af sig selv.

Men så kom der nye udfordringer: GRØD og MOS.

Nu har jeg så et barn, der spiser kartoffel, gulerød, æble osv  – i mast udgave selvfølgelig. Det er sgu ret vildt, at det lille væsen, som indtil nu har levet af mælk, spiser de samme fødevarer som mig.

img_0538-1img_0543-1
Der stoppede de spontane udflugter så. Jeg skal være struktureret, tænke fremad så der er mad til ham og måske prøve nogenlunde at ramme de samme tidspunkter for mad hver dag.

Og uha hvor det sviner. Jeg vil gerne se den hagesmæk, der forhindrer tøjet i at blive beskidt efter sådan en omgang. Er det en form for heldragt med høj hals og hætte?

Jeg fandt mos bag øret igår. Og nu gylper han gulerodsfarvet. For ikke at snakke om afføringen. Den har vi været spændte på. “Send lige et billede” sagde K, inden han cyklede i skole. Jeg havde desværre ikke fået min telefon med til puslebordet, så intet lortefoto i denne omgang. Det er også en meget større oplevelse live. (bemærk ironien)

Og hvordan giver man mad, når man ikke er hjemme????

Det føles fuldstændig ligesom da jeg skulle lære det der amning. Først skulle jeg lære, hvordan man dækkede sig til, så man ikke sad med hele babsen fremme, hver gang der var besøg (hvilket jeg mere eller mindre gjorde). Så skulle jeg lære at amme uden at være pakket op med ammepude, hans dyne og den der helt bestemte pude, så han lå helt perfekt hver gang (hvilket dog  gjorde at jeg kunne strikke imens). Jeg så kvinder, der bare sad med deres barn i armen og ammede. Det så for vildt ud!!! Det var dog ikke så svært, som det så ud, og det blev også nemmere efterhånden, som han blev mere spændstig og mindre karklud.

Og nu starter vi så forfra. Mon ikke jeg lærer det, ligesom jeg lærte alt det andet? Det giver bare lige et øjebliks forvirring og usikkerhed igen. Det er som om, at det på en måde bliver nemmere og nemmere at være mor men alligevel sværere og sværere :-/

Reklamer

My secret addiction

Min skuffe er helt fyldt op. Der er også en kasse i skabet på kontoret. Og ja selvfølgelig toiletskabet. Og et par kurve på hylden. For ikke at tale om alt det, jeg har smidt ud i tidens løb.

Jeg har et lille afhængighedsforhold – til ansigtscreme, skin tonic, læbepomade, shampoo, face mist, øjencreme, foundation, bb creme, hårelastikker, neglelak, rosenvand, lipgloss, arganolie, hårpudder, hårlak, natcreme, bodylotion, øjenvippebukkere, ansigtsmasker, bodyscrub, rouge, balsam, deodoranter osv. osv.

Det har været så grelt, at jeg på et tidspunkt troede, at jeg ville være kosmetolog. Var sågar i praktik som kosmetolog, men der fik de (heldigvis) punkteret den idé, da de beskyldte mig for at stjæle. (Var blevet sendt til bageren, og de mente, der manglede byttepenge).

Det hele startede nok i 7. klasse, da jeg gik til “Stil og Makeup” i Ungdomsskolen. Hos Britta. Jeg kan næsten huske ordrette sætninger, der kom ud af Brittas mund. Det var SÅ spændende. Vi lærte, hvordan man skal rense hud, hvordan man skal plukke øjenbryn, hvordan man kan lave sine egne ansigtsmasker, og hvorfor man ikke skal tage sol. (Ja, det var jo i 90’erne). Jeg har siden da elsket at ”lege beautysalon”: Lægge ansigtsmaske, hårmaske, skubbe neglebånd på plads (!) osv. Ja det lyder virkelig kedeligt, men jeg synes det er virkelig hyggeligt.

Nå, men så blev jeg gravid. Og Britta havde altså ikke lært mig noget om parabener eller parfume. (Igen…det var jo i 90’erne). Har aldrig rigtig skævet til den slags. Jeg har ingen eksem eller noget, så det har ikke været top of my mind. Når man er gravid, er ALT forbudt. Undtagen det uden parfume og parabener. Så jeg måtte ud og købe ind på ny (weeeeee 😃).

Nå, men så blev jeg mor. Og hvis jeg når både dagcreme og natcreme, er det gået godt. Mit højeste ønske lige nu er at komme til frisør. Mit Mataslager samler støv, og jeg glæder mig til jeg igen får en lille smule tid til at lege salon.

  

Lidt om søvn – ikke mere vugge

Alfred er nu 2,5 måned gammel. Han er en glad dreng. Han vågner hver morgen med et stort smil. Det kunne jeg godt lære lidt af. Jeg har altid været den morgenmugne type. Det er i hvert fald megadejligt at vågne op til sådan et smil.

Med sådan en lille én dukker der hele tiden nye temaer op. Arp, bh’er, noget med c, d-dråber, efterfødselsgymnastik, feber osv.

Vi er nu nået til S: søvn. Pt bliver han vugget i søvn hver gang. Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over, at man kunne gøre det på en anden måde. Det her virker jo.

Men så fortalte min barselsfælle, kollega og erfaren mor til tre, at hun har startet kampen: At lægge ham i liften og IKKE vugge. Det skulle gerne ende ud i, at man er typen, der bare kan lægge sit barn, og så falder han i søvn af sig selv. Den type gad jeg da egentlig godt være.

Det svære er timingen. At fange ham på det helt rigtige tidspunkt, inden han bliver sur og pylret.

Normalt benytter jeg mig af mange forskellige muligheder, når han begynder at gabe:

  • Op i bæreselen og gå rundt og ordne ting i 20 minutter før han sover, og jeg kan sætte mig ned
  • Trille en tur i barnevognen
  • Lægge ham i liften og sætte den på bolden og på den måde imitere en tur i barnevognen
  • Pakke ham ind i dynen og sætte mig på bolden med ham
  • Amme ham liggende (et hit om aftenen især)

Jeg måtte jo prøve det af. Jeg puttede ham ind i dynen, gav ham en sut og lagde ham ned i liften. Lagde en hånd på hans mave og talte lidt til ham. Det var faktisk tæt på, at han faldt i søvn. Jeg synger sgu lige en godnatsang…- det vågnede han så lidt af. De store blå øjne kiggede opmærksomt op på mig. Jeg må være en meget levende fortæller, når jeg synger.

Nå – jeg lod min ene hånd ligge på hans mave og gik på Instagram med den anden…..Så sov han! Det virkede! Jeg løftede meget langsomt min hånd af hans mave og listede mig væk. YES! Bare det går så nemt næste gang også. Det skal i hvert fald prøves igen.

   

Tak for tippet Marie 😉

Dagbog med en nyfødt – uge 2

Så blev det tid til anden del af min dagbog med en nyfødt. Det er sjovt at læse igen, nu hvor jeg er kommet lidt på afstand. Nu er alle de store ting allerede blevet små. Tænk at bleskift krævede, at vi var to mennesker ved puslebordet. Vi har dælme lært meget på kort tid.

I får den næsten helt uredigeret. Den er jo skrevet på min telefon midt i alle ammestunderne og oftest om natten, så den skifter lidt i sproget undervejs. Håber det giver mening alligevel.

Dag 8: Første uge klaret

Så gik der lige en uge. Med hvad?

Amning, kærlighed, bleskift, mere kærlighed, stolthed og så en hel masse ny viden og erfaring. Et skridt ind i en helt ny verden. En helt ny dagsorden for verden.

Hvad skal vi så lave næste uge? 😉

Denne nat tilbragte du i din egen seng for første gang. Du var noget urolig, og igen er forældrene rådvilde. Det viste sig på ét tidspunkt at være en bøvs, så en prut og så noget gylp og så en prut igen. Vi opper os til næste nat. Det lover vi. Heldigvis græder du ikke men er bare rastløs i sengen. Tidlig stress???? 😟 Ej det håber jeg sandelig ikke. Jeg kender bare godt det med at være lidt urolig og rastløs, når jeg skal sove. Det skyldes bare sjældent gylp eller prut.

Dag 9: Hushjælpen fra Fyn

Vær vedholdende og tålmodig. Kun otte dage inde i forældreskabet, og vi har allerede erfaret de vigtigste dyder, når man har børn. Så klog man bliver af det her.

I dag fór jeg vild i en ammetrøje. De er ikke nemme at finde rundt i. Og jeg har i forvejen en dårlig stedsans.

Og så kom farmor og farfar på besøg. Det betød gaver, mad, rengøring og sågar fodmassage til den trætte far. Hold da op en luksus. Jeg sad bare i mit ammehjørne hele dagen. Fik endda også lige en lur. Farmor og farfar kunne godt lide dit navn. Vi har i dag givet håndslag på, at det bliver dit navn.

Dag 10: Hårtørrertricket

Du forkælede os ved at give os 5,5 timers søvn, så vi gav igen med en masse hud mod hud.

Dog er venstre bryst ikke helt oppe at køre, så din mor panikkede med et forsøg på udmalkning med hånden, der ikke var den store succes. Heldigvis har vi nu fået gode ammeråd af vores veninde Stine som er sundhedsplejerske. Imorgen må vi købe en brystpumpe.

Mormor er på besøg og medbragte et virkelig godt tip hørt i mormorbanden: Er der uro ved puslebordet, så tænd en hårtørrer. Lyden er ligesom at ligge inde i maven. Og det virker sgu.

IMG_0233

Dag 11: Hattrick i bleen

En lang nat hvor du spiste, sked, tissede igennem bleen, spiste, gylpede, spiste og endelig sov. Tre timer var der to voksne vågne for at tage sig af lille dig. Jojo.

Her til morgen brød far ud af barselsboblen for første gang! Han tog i skole. Og mig og mormor har dig alene. Jeg var ret glad for at reserverne var kaldt ind i dag, for du startede med at lave hattrick. Tre lortebleer i træk.

Dagens optur: Jeg kan sidde på en stol

Dagens erkendelse: Min ryg er blevet så slap, at jeg falder sammen på stolen. Need more muscles.

Dag 12: Barnets tegn

“Nu skal I jo til at lære hinanden at kende” siger alle de kloge damer, man møder på sin nybagte vej.

“Ja det skal vi” siger jeg og smiler nervøst uden helt at vide hvad de mener.

Det skulle jeg dog hurtigt finde ud af. Altså at jeg ikke kender min søn endnu. Hans tegn, behov, temperament. Virkelig frustrerende. Man kan jo ikke ligge og kigge på sin søn hele natten af frygt for at overse hans tegn og dermed sulte ham…..eller jo det kan man. Altså kigge på ham hele natten. I hvert fald hvert kvarter. Vi skal jo også lige være sikre på, at han trækker vejret.

Her på dag 12 mærker jeg langsomt, at det er ved at ændre sig:

  • “Jeg skal bøvse” er en kort stønnende gryntelyd.
  • “Jeg har det rigtig godt” er afslappede arme og ben.
  • “Jeg brygger lige på en remoprut” er en moslen og dertilhørende møffelyde.
  • “Far! Jeg vil ammes” er at kravle ned i vandret position eller hakke som en spætte på hans hals.
  • “Tag mig op. Jeg er sulten.” er at vende og søge med hovedet med åben mund.
  • “Jeg er megasulten. Hvorfor kommer mælken ikke ud NU?” er at fægte voldsomt med arne og ben og være lettere hysterisk.

Så er der boblerne. Dem er jeg ikke helt sikre på endnu:

  • “Nu tisser jeg” er en trutmund.

Dag 13: Jeg kan gå!!!!

Ja det lyder banalt, men i dag tog jeg den længste gåtur, jeg har taget i længere tid. Den sidste del af min graviditet hindrede mig i de længere ture (læs: over 500 meter ad gangen), så det var VIRKELIG dejligt at gå igen. Jo jo 1,5 km er ikke just en lang tur, men det var en sejr, og det var fedt.

Jeg fik rettet ryggen ud og indsnuset noget frisk luft. Mums.

Dag 14: Netshoppingen tager overhånd

Første dag alene med Alfred. So far går det faktisk meget godt.  Alfred viste sig fra sin flinkeste side ved at tage regelmæssige 3-timers lure, så det var nemt for mor-Maj at klare sig selv.

I går øvede vi at at få ham op i bæreselen. I dag lykkedes det, så han tilmed faldt i søvn, mens han sad i den. Det tog ca. 7 minutter, så var han lullet i søvn. Ja vi kan sagtens klare os uden ham far, ja vi kan.

Disse dage går udover baby på netshopping….sikkert en helt almindelig barselsaktivitet. Men til mit forsvar er det kun babyrelaterede ting. Altså kedelige ting som sterilisator, amme bh og suttebrikker.

Dag 15: Spænd bækkenbunden

Du bød os en hård nat. En masse sjatspiseri og jeg faldt ligesom dig i søvn midt i amningerne. Det betød dårlig søvn for os begge. Det laver vi lige om på næste nat.

Kl 11 var vi på Skejby (so far det eneste sted vi tager på udflugt til). Jeg skulle lære lidt om genoptræning efter fødslen: spænd i bækkenbunden. Ja okay så. For hulan der er langt til et splitspring lige nu.

De to andre nybagte tilstede havde to ugers mere mor-erfaring end mig. Og jeg var helt klart bedst i klassen😃💪🏻 ……hvorfor er det at jeg bliver så fandens motiveret af at sammenligne mig med andre? (Djævelen på min ene skulder siger: “Fordi alt er en konkurrence”….det bliver en udfordring at komme i mødregruppe)

Du viste store fremskridt på maven i dag. Dine nakkemuskler er blevet stærkere, og du bliver bedre og bedre til at løfte hovedet. I går formåede du endda at trille om på ryggen. Jeg tror nu, det var et uheld.

Dag 16: Jeg scorede et 12-tal!

Besøg af vores upædagogiske sundhedsplejerske (og en ikke-varslet studerende).

“Har I lært ham at række tunge?” Øh nej, skal man det?

“Tror du, at du har en fødselsdepression?” Det ved jeg ikke, men jeg har tænkt på at jeg måske har en fødselsreaktion!

Spørgeskema udfyldes.

“Du scorer 12!!!!!” (Bekymret mine) Nå!!!! Hvad betyder det????? (Det plejer jo at være godt)

“En anden SP ringer i næste uge og snakker med dig.” Ok. Lang pause.

Mange lange pauser.

Dag 17: Avsen i mavsen

Godtog sutten.

Det var dejligt at have den at trøste med. Vi er inde i en periode, hvor Alfred har ondt i maven formentlig pga. D-dråberne.

Dag 18: Tøjforvirring

Sov sin første lur udenfor. I liften på altanen.

Lidt snottet efterfølgende. Måske vi skal give ham mere tøj på?? (ups)

IMG_0186 (1)

 

Tøndebåndsserien Blue Harmony

I dag vil jeg vise jer endnu en serie fra NDPT 10 aka DGI Verdensholdet som jeg er meget glad for.

Den er ligesom Airborne (den anden serie jeg tidligere har skrevet om) fra den blå planet, så temaet er igen æstetik, lethed, harmoni og flow.

Og netop flowet lagde jeg vægt på, da vi lavede serien. Jeg ville have en masse kast, men det skulle komme ud af ingenting – altså ud af flowet. Der skulle ikke være store tilløb og dramatik ligesom i vores tøndebåndsserie med NDPT7 . Publikum skulle forføres af letheden og flowet og bare nyde æstetikken.

For at understrege det æstetiske og lette satte jeg et stykke tyndt stof ind i midten af tøndebåndet. Pigerne og jeg selv kom på arbejde, for det var et helt nyt håndredskab. Vi kunne selvfølgelig overføre noget teknik fra det almindelige tøndebånd, men det var pludselig noget tungere og langsommere.

Det er den eneste håndredskabsserie, som det lykkedes os at lave helt uden tab. Det skete i Farum og dét kan du se her.

Du kan også nyde serien, som den tog sig ud på Operaens smukke scene lige her:

En særlig tak skal lyde til Maja Møller, Sanna Olsen og Line Blirup 😘

Stadig kuldegysninger syv år senere

Nogle stunder kan stadig give mig kuldegysninger. Mit sidste blogindlæg om kuldegysninger var fra i sommer, da vi sluttede af med NDPT 10 på Operaens smukke scene (læs det her). Dette er endnu et gymnastisk øjeblik. Vores opvisning med Verdensholdet til Repstævnet i Haderslev 2009.

Vi havde en serie med håndredskaberne køller og tøndebånd. Vi havde trænet som sindssyge og gik ret meget op i det. Vi havde særligt kampråb til den serie, og vi talte alle tab.

Inspirationen til serien var hentet i konkurrencegymnastikkens verden, så der var en masse kast og dramatik. Det var lidt nyt i DGI sammenhæng dengang, men det var noget alle kunne forstå. Også alle dem, der bare ville se spring. Griber de den? Det er altid dét, det handler om.

Og det gjorde vi.

Da serien sluttede, rejste publikum sig spontant op og klappede. Ellevilde. (Jeg får kuldegysninger af bare at skrive det) Det oplever man ikke så tit.

Så netop dét øjeblik kan stadig give mig kuldegysninger her syv år senere.

 

Et skarpt hjørne

Jeg rundede 33 år i går. Ordet “rundede” er måske det forkerte ord at bruge denne gang, for det føltes som et skarpt hjørne. På den gode måde altså.

Det sidste år har været en vild rejse fra ét ståsted til et fuldstændigt andet.

Sidste år på min fødselsdag var jeg hjemme på påskeferie efter et halvt års jordomrejse med verdensholdet. Jeg holdt fødselsdagsfest for gode venner og veninder, nød det gode selskab, drak øller og nød et øjebliks ferie sammen med min kæreste. Lige om hjørnet ventede en træningslejr, Danmarksturné og Europaturné med fuld fart på.

Denne gang blev fødselsdagen brugt sammen med min mand(!), min søn(!!) og min familie. Vi spiste grønsagstærter og lavede flødeboller. I dag skal jeg i Ikea, mandag til efterfødselsgymnastik og tirsdag kommer sundhedsplejersken på besøg…….……..

Der er sgu sket lidt det seneste år!

Hvornår man runder de skarpe hjørner er nok individuelt – men det her var i hvert fald ét af mine skarpe.