Livet på landet: frisk frugt og rundbold

Jeg er vokset op i byen og har altid foretrukket at være i en maksimum afstand på 1 kilometer til nærmeste Fakta eller Netto. Jeg panikker på hellligdage, når butikkerne har lukket, og jeg ser mig nødsaget til at leve af frosne ærter og dåsetun i en hel dag.

Nu har jeg snart boet én måned 18 kilometer fra den nærmeste Fakta – og det går faktisk helt ok. Det landlige liv kan noget andet. For eksempel byde på lækker frisk frugt fra den lokale planteskoles vejbod og ikke mindst rundbold hver torsdag (ikke fordi jeg har deltaget – det er bare dejligt at få buddet 🙂 ).

Oure – Århus: 2-0

Derudover vrimler det tilsyndeladende med børn i vores kommende bydel Højby i Odense, hvilket åbenbart gør det umuligt at få en institutionsplads i nærområdet (hvis man spørger Bonnie fra pladsanvisningen). Træls! Måske man skulle have flyttet på landet alligevel :-/

Reklamer

Hverdagen kalder – alene hjemme igen

Kalenderen viser 1. august. Alle er startet på arbejde, og jeg er igen alene hjemme med Alfred. Hjemmet i Århus er nu skiftet ud med en midlertidig opholdstilladelse i Oure hos svigerfamilien. Fra 1. september skal vi bo i vores helt eget hus i Odense.

Siden Kristoffers sidste eksamen medio juni har vi været sammen næsten 24/7. Sommerferien har vi bl.a. brugt på

  • at kigge på huse
  • at kigge på boligannoncer
  • at kigge på flere huse
  • at kigge på endnu flere huse
  • at købe hus
  • at snakke med banker
  • at lave rabarbermarmelade
  • at pakke lejligheden ned
  • at flytte til Fyn

Nu sidder jeg så her på Oure Mark i larmende stilhed og drikker frugtte. Alfred sover. Den sidste måned har vi hele tiden haft andre legekammerater end hinanden. Nu er det bare os to igen.

Han startede dagen med at lave en lort, og nu sover han. Jeg lagde ham i liften og nåede ikke engang at få sko på, før han sov. Jeg er blevet vant til, at jeg lige skal trille en lille tur med ham, før han sover. I øvrigt total luksus at man bare lige kan gøre det. Er vant til at slæbe lift + 9 kilos baby ned fra (nå ja kun) 1. sal, klappe hjulene ud og mase mig baglæns ud af den tunge smækdør med barnevognen, før jeg er ude på gaden og kan trille ham i søvn. Når han så sov, lod jeg barnevognen stå i forhaven (for der var skygge) med babyalarm og åbent vindue og måtte så løbe ned af trappen og trille igen, hver gang han græd. Det var et lidt større projekt end bare at stikke i sandalerne og trille afsted.

Oure –Århus: 1-0